DU ER (MÅSKE) INVITERET TIL FØDSELSDAG!
Andreas fylder 40 år
Lørdag den 5. september 2026
Du kigger med uden en invitation 🤠 Du kan se det hele, men ikke tilmelde dig.
Er du kommet i tanke om din kode? Så kan du jo lige skrive den her 🤠
1986 var på mange måder et ekstremt år. Challenger eksploderede, Tjernobyl nedsmeltede, og Olof Palme mødte sin overmand. Samtidig passerede Halleys komet jorden, og det første modul til Mir blev sendt op. At Mir så senere tog livet af stakkels Kenny McCormick er en anden, tragisk historie.
Danmark deltog for første gang ved VM i fodbold, som i 1986 blev afholdt i Mexico. Jeg kunne skrive meget om et parti ægte 1986-Danish Dynamite-solbriller som havde været enormt rappe at gå med, hvis Danmark skulle til VM i Mexico i 2026... Vi kunne også sagtens blive i sportens verden og fortælle om det ophidsende 24-parti skakspil mellem Kasparov og Karpov, som blev afholdt mellem juli og oktober 1986, men lad os i stedet taget det over en bitter, når vi ses til min fødselsdag.
Det er værd at nævne at kartoffelkuren blev indført i 1986, faktisk kort efter Kasparov genvandt titlen som verdensmester i skak. Nu er jeg jo ikke konspiratorisk anlagt, men det er påfaldende at stempelafgiften på pantebreve til forbrugslån blev øget. Kan det have noget med kartoffeltryk at gøre?
Lad os holde snuden i sporet og komme videre. Et par nedslagspunktet for de kulturelt anlagte: I musikkens verden udkom både 'Master of Puppets', bangeren 'Kald det kærlighed' og Europe's 'The Final Countdown'. Vigtige film fra 1986 inkluderer Top Gun, Blue Velvet og Crocodile Dundee. Det er da i øvrigt spøjst at man ikke har lavet en film der kombinerer jagerpiloter, fløjl og krokodiller.
Nu kommer vi til sagen: Den 2. september 1986 kl. 02:51 kom jeg til verden. Syv dage før min planlagte fødselsdato, så kan man snakke om at komme for tidligt. Heldigvis kan knibeøvelser gøre underværker. Det synes jeg på en eller anden måde vi skal fejre (altså min fødselsdag, ikke knibeøvelserne), og jeg vil gerne invitere mine livsvidner med. Så hvis du har fået denne invitation, betyder det at du på en eller anden måde er en vigtig del af min historie, og jeg vil elske at have dig med!

Har du også glemt hvem Andreas er? Se med her.
Jeg håber søren danseme at du gider komme. Vi kører klassisk børnefødselsdag, for jeg er slet, slet, slet ikke voksen endnu. Det betyder tema (hint: 🤠), lagkage, skattejagt, flødebollemaskine og slikposer. Men vi er for fanden da voksne, så der er også fadøl, drinks, beerpong og shots.